Om mig

Jeg har siden 2013 fungeret som lektor i historie og filosofi ved Nyborg Gymnasium.
-Jeg har lært at agere i et omskifteligt miljø, hvor kundegruppen leverer sin evaluering dagligt, men hvor dit måltal først kommer ud en gang årligt i de sidste dage før sommerferien.

Siden 2017 har jeg været medlem af Svendborg Kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet, næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, medlem af Børne- Unge- og Uddannelsesudvalget. Som medlem af kommunalbestyrelsen er jeg endvidere udpeget til/som; formand for Svendborg Vand og Affald, formand for CSV, samt bestyrelsen for Svendborg Gymnasium.
– I politik har jeg lært at der er mange veje til at opnå sine mål. Men med grundighed og ordentlighed når man alligevel længst.

Jeg har på den nationale scene været opstillet som kandidat til folketinget ved valgene i 2015 og 2019 for Alternativet på Fyn, dog uden at opnå valg.
– Af det lærte jeg, at vejen til indflydelse i Danmark er kort, og at lederskab altid er efterspurgt.

Ved kommunalvalget i 2017 blev jeg valgt til Svendborg kommunalbestyrelse for Alternativet som jeg selv havde stiftet lokalforening for i 2015. I forbindelse med formandsskiftet i Alternativet, og de udfordringer som opstod i den forbindelse, skiftede jeg til Socialdemokratiet.
– Af det lærte jeg, at somme tider så må man følge sin intuition.

I 2013 fik jeg en bog med navnet “sådan sætter du kommaer korrekt”.
– Af det lærte jeg tilsyneladende intet.

/Karl Magnus Bidstrup